Skip navigation

Link
Link
EU
Log ind
Glemt password?
Ny bruger

Hvis du ikke ønsker at anvende Facebook, LinkedIn eller Google til at logge ind med, kan du oprette en profil på INVIA med din e-mail adresse. Klik på "opret profil" her:


Sidens værktøjer

Aktuelt på INVIA

23. januar 2012
Her kan du få et overblik over nogle af de projekter INVIA arbejder med i 2012.

Samarbejde med Region Midtjylland

INVIA indgik i 2011 et samarbejde med Region Midtjylland om en fælles platform nemlig,  www.invia.nu til udvikling af sundhedsinnovation med fokus på åben innovation. I løbet af første halvår 2012 konkretiserer vi samarbejdet.

samarbejde med midt

Virtuel genoptræning

Som et resultat af ideen "Genoptræning via podcast" er INVIA ved at udvikle den virtuelle genoptræningsportal i samarbejde med kommunerne Middelfart, Sønderborg og Odense. Det er kommunerne, der er ansvarlig for, at patienter modtager genoptræning efter operationer på regionens sygehuse. Den virtuelle genoptræningsportal skal fungere som en virtuel understøttelse af disse træningsforløb.

Via sms-påmindelser, træningsdagbøger og en webbaseret kommunikation med fysioterapeuten får patienten endnu bedre mulighed for at følge med i sin egen træning, tale med andre i samme situation og holde motivationen i de lange genoptræningsforløb. Den virtuelle støtte er med til at sikre højere motivation og kortere og bedre genoptræningsforløb - til gavn for både patienter, regionen og de deltagende kommuner.

Genoptræningsportalen anvendes i første omgang til de tre kommuners knæ- og skulderpatienter. Genoptræningsportalen vil i løbet af sommeren 2012 blive udvidet til andre patientgrupper og flere kommuner, hvis de første erfaringer er positive.

De første patienter starter i Genoptræningsportalen medio februar 2012.

 Genoptræningsportalen

 

Sporingsteknologier

Baggrunden for at starte et projekt omkring sporingsteknologier er, at INVIA har modtaget en idé på sitet omkring stregkoder på patientsenge for hurtigere at kunne identificere patienter og ikke f.eks. tage fejl af to, der ligger på samme stue. INVIA har undersøgt området nærmere og diskuteret idéen bl.a. med regionens projektchefer og kan se, at der er et stort og erkendt potentiale for sporings- og positioneringsteknologier på vores eksisterende og nye sygehuse.

Sporings- og positioneringsteknologier kan overordnet set bruges inden for 4 hovedområder til at: 

  1. spore udstyr og vide om det er klar til brug  
  2. spore patienter og bekræfte deres identitet (f.eks. i forbindelse med medicinering og operationer)
  3. identificere / spore personale med henblik på bedre udnyttelse af ressourcerne i akutte situationer
  4. identificere / spore medicin fra producent, distributør, apotek og til patienten

INVIA starter projektet op i foråret 2012 og indleder med en mindre konference. Efter konferencen har alle deltagende sygehuse mulighed for at komme med et forslag til en afprøvning, som kan laves i samarbejde med Syddansk Sundhedsinnovation og en eller flere af de præsenterede leverandører.

 barcode 

Nutributler på Sønderborg Sygehus

Målet med projekt NutriButler er at udvikle koncepter til forplejning af patienter på Sygehus Sønderjylland på baggrund af brugernes behov og krav; pilotteste og implementere koncepterne, der skal bidrage til, at patienterne spiser mere og bedre. Ifølge Sundhedsstyrelsen kan indlæggelsestiden for medicinske patienter i gennemsnit reduceres med næsten 3,5 dage ved bedre ernæringspleje.

I 2012 implementerer Sønderborg Sygehus og INVIA i samarbejde flere af de idéer, som feltarbejdet udpegede, brandet ÆKøchen implementeres, måltidsambassadørerne kommer til gavn for patienterne og afdelingerne og en Ipad løsning til individuel madbestilling skal afprøves.


Æ køchen personalet 

Børneafdelingen på Kolding Sygehus

På børneafdelingen på Kolding Sygehus vokser skoven snart indenfor. Her har INVIA ved hjælp af brugerinddragelse af afdelingens personale og patienter fundet frem til konceptet SKOVEN som gennemgående tema i udsmykningen, der også kan bruges aktivt i patientplejen. I 2011 gik realiseringen af konceptet i gang, og det er muligt på vores Facebook side at følge Johannes arbejde med udsmykningen.

Børneafdelingen indvies marts 2012 af HKH Kronprinsesse Mary.

 Børneafdelingen

Innovationspanelet

Innovationspanelet screener og kvalificerer idéer. Det betyder at Innovationspanelet kommer med konkrete anbefalinger til, hvad der videre skal ske med de idéer, vi får ind. Anbefalingerne kan fx være:

  • At din idé testes som et pilotprojekt
  • At vi sammen tager kontakt til en virksomhed der kan udvikle produktet eller videreudvikle et af sine eksisterende produkter
  • At vi sammen udarbejder en kravspecifikation, med henblik på et egentlig udbud
  • At din idé indarbejdes i eksisterende strategier i Region Syddanmark, og tages med i eventuelle udbud næste gang
  • At din idé ikke videreudvikles

Innovationspanelet består primært af personer fra sygehusene med forskellige ekspertiseområder. Desuden sidder der to medarbejdere fra INVIA, samt medarbejdere fra regionen og enkelte eksterne konsulenter fra erhvervslivet.

Innovationspanelet

Sidst opdateret d. 23. januar 2012

INVIA
FORSKERPARKEN 10
5230 ODENSE

T: +45 7663 1000
INVIA@REGIONSYDDANMARK.DK

INVIA - MIDT
OLOF PALMES ALLÉ 15
8200 ÅRHUS N

T: +45 7841 0840
INVIA@RM.DK

Abonnér
Abonnér på RSS feed