Ny konkurrence: Sæt spot på problemerne!
27. marts 2013
Beskriv hvilke uhensigtsmæssige produkter du oplever som patient, pårørende eller medarbejder – og vind et udviklingsforløb samt det nye canon ixus 240HS digitalkamera!

Baggrund for tema
Forårets nye tema i INVIA sætter fokus på at forbedre produkter,
der ikke fungerer hensigtsmæssigt på social-, psykiatri- og
sundhedsområdet, med henblik på at sikre optimal pleje og
behandling af patienter og effektive arbejdsgange.
Baggrunden for det nye tema er, at INVIA oplever, at
medarbejdere får ekstra eller uhensigtsmæssige arbejdsgange, fordi
nogle produkter ikke fungerer optimalt i den hverdag, hvor de skal
bruges. Det giver irritation over uhensigtsmæssige arbejdsgange,
når sengen er svær at indstille eller tung at flytte, når kanylerne
er svære at trække op eller når medicinhåndteringen fungerer
dårligt. Tit tænker man, at det må kunne gøres bedre. Men i en
travl hverdag, bliver det ofte ved tanken.
Hvordan gør jeg?
Her på INVIA.nu kan du nemt og hurtigt uploade og fortælle om,
hvilke uhensigtsmæssige produkter du oplever som patient, pårørende
eller medarbejder. Beskriv hvorfor produktet ikke fungerer optimalt
og upload eventuelt et billede eller en video af produktet eller
situationen, som du bruger det i. Du kan selv komme med forslag til
forbedringer under de 6 uddybende spørgsmål - eller blot uploade
problemet og lade andre generere idéer til forbedring.
Upload
din problemstilling eller idé her!
Som altid har du mulighed for at afgive hjerter (stemmer) til
dine favoritter eller komme med andre idéer til, hvordan problemet
kan løses ved at skrive i kommentarfelterne under hver idé. Du kan
også uploade et input, hvor du deler dine tanker - store som små -
der vedrører temaet.
Hvis du ønsker at følge temaet, modtager du en mail, når en ny
idé eller et input er uploadet under temaet.
Hvad sker der med min idé?
Vores innovationspanel af fageksperter vurderer alle
problemstillinger og dertilhørende idéer d. 11. Maj - og kårer
vinderen! I samarbejde med idémanden, den relevante afdeling og
leverandør - udvikler og tester INVIA det nye og forbedrede
produkt!
Vinderen modtager desuden et Canon ixus 240HS kamera efter eget
farvevalg. Det lille nye digitalkamera fra Canon har wifi
tilslutning, hvilket betyder, at man hurtigt kan uploade billeder
og videoer. Det gør det altså lettere, at sætte spot på
problemerne!
Temaet løber fra d. 26 marts til d. 7. maj 2012, hvorefter vi
kårer en vinder!

Du kan læse mere om specifikationerne for Canon ixux 240HS
her
Sidst opdateret d. 27. marts 2013