Specialiseret patientforløb
21. februar 2012
Som en del af projektet Fremtidens operationsstue, der også har kørt som tema på INVIA.nu i efteråret og vinteren 2011, har INVIA i samarbejde med G10 – Center for brugerfokuseret innovation gennemført feltarbejde på forskellige operationsstuer på sygehusene i Aabenraa og Esbjerg.
Feltarbejdet lagde kimene til
7 mulighedsområder, altså områder med særlige udfordringer eller
problemer, hvor idégenerering kan hjælpe. De syv mulighedsområder
dækker over:
1. Specialiseret
patientforberedelse
2. Et gennemgående fokus på patientoplevelsen
3. Telekommunikations cloud
4. En sko passer ikke alle
5. Real time smart journal
6. Intelligent sortering og optælling
7. Behovsfleksible faciliteter
Du kan læse mere om områderne
og feltarbejde på Workshop om fremtidens operationsstuer her.
http://www.invia.nu/aktuelt-paa-invia/workshop-om-fremtidens-operationsstuer.aspx
INVIAs chefkonsulent Nicolai Mendgaard-Larsen præsenterede i
december måned resultaterne af feltarbejdet for direktionen på
Aabenraa Sygehus, der har besluttet at arbejde videre med
mulighedsområdet: Specialiserede patientforløb. Sygehuset har
nedsat en projektgruppe og INVIA fungerer som sparringspartner på
projektet.

Målet er at få klargjort patienter til operationer hurtigere,
hvilket vil øge udnyttelsen af operationsstuerne, dette sker
formentlig i form af forskellige organisatoriske ændringer. Det kan
fx ske ved at have længere åbent mandag til torsdag, så patienter
kan komme uden for arbejdstid og så have lukket om fredagen.

Sidst opdateret d. 21. februar 2012