INVIAs første tema i 2012 er "apps". Apps er en forkortelse for
applikationer, og hermed menes små programmer til smartphones.
INVIA har oplevet, at flere og flere medarbejdere på sygehusene
anven...
Vis hele beskrivelsen
INVIAs første tema i 2012 er "apps". Apps er en forkortelse for
applikationer, og hermed menes små programmer til smartphones.
INVIA har oplevet, at flere og flere medarbejdere på sygehusene
anvender apps i deres professionelle hverdag. Eksempler
på sundhedsfaglige apps, er en app fra pro.medicin.dk, der
indeholder informationer om alle præparater markedsført i Danmark
og Region Syddanmarks Akut-app, som viser ventetider på regionens
skadestuer.
I forbindelse med temaet opstarter INVIA en konkurrence, hvor du
har mulighed for at vinde en iPhone 4s som præmie. For at deltage i
konkurrencen skal du uploade og dele med os hvilken app, som du har
størst glæde af i din sundhedsfaglige hverdag. Dette gøres under
"input". Her beskriver du den anbefalede apps funktion, hvordan du
bruger den i din hverdag og hvorfor netop denne app
forbedrer/letter dit arbejde på sygehuset. Du må også gerne tilføje
et link til app'en og uploade et billede.
Herefter kan INVIAs brugere stemme på dit input. De 5 input, der
modtager flest stemmer (hjerter), vurderes af INVIA, der kårer
vinderen af det app input, vi mener, tilfører den største værdi.
Konkurrencen løber fra d. 16. januar til d. 16. februar, hvorefter
vi kårer en vinder!
Skjul hele beskrivelsen