Skip navigation

Link
Link
EU
Log ind
Glemt password?
Ny bruger

Hvis du ikke ønsker at anvende Facebook, LinkedIn eller Google til at logge ind med, kan du oprette en profil på INVIA med din e-mail adresse. Klik på "opret profil" her:


Sidens værktøjer

Inspirationskassen

Upload med det samme!

Dette tema er OPRETTET

21. februar 2011

Inputfasen slutter om 226 dage
Idéfasen slutter om 226 dage

DETTE TEMA ER DER:

  • 46 billeder
  • 0 videoer
  • 100 kommentarer
  • 12 følgere

Venflon katheterholder

401

Oprettet  3. juni 2010   |   Sidst opdateret d.   8. april 2011

Jeg fik ideen, da jeg for to år siden var indlagt på sygehuset og fik lagt drop i hånden.

Det var en omstændelig procedure, og det var heller ikke alle sygeplejerskerne, der var lige fiffige til det.

Jeg kunne simpelthen ikke forstå, at det kunne være rigtigt, at der ikke var andre måder at gøre det på.

Jeg syntes, det var uhygiejnisk med alt det forbindingsværk rundt om katheteret, Skylleventilen hang fast i dynen, og det gjorde ondt. Endelig risikerede man, at der kom knæk på slangen.

Da jeg kom hjem, tænkte jeg, at det måtte kunne gøres bedre.

Jeg udviklede herefter en venflon katheterholder.

Holderen laves i et blødt materiale, som sættes fast på håndens overside med en hudvenlig lim, ligesom den der for eksempel bruges ved stomi.

Inden i holderen er der fire små kroge, som holder slangen på plads.

Et låg, som klappes hen over, kan åbnes, når man skal bruge skylleventilen.

 

 

Billeder

Vis alle
Skjul alle

Mere om idéen

Hvem kan få glæde af idéen?

Alle patienter, der får lagt drop.
I Region Syddanmark drejer det sig om næsten 550.000 stk.

Hvor skal idéen bruges?

På alle sygehuse i hele verden.
Jeg har patent på ideen, og mig bekendt er der ikke bedre løsninger i brug andre steder i verden. Mens jeg var indlagt, talte jeg i hvert fald med to sygeplejersker, der havde været i henholdsvis Australien og Canada. De sagde, at man der gjorde, som man gør i Danmark.

Hvad betyder idéen for patienten?

Mindre ubehag ved at få lagt drop.
Bedre hygiejne, fordi man lettere kan vaske i hvert fald en del af hånden.
At skylleventilen ikke hænger fast i dynen.
At der ikke kommer knæk på slangen.

Hvad betyder idéen for sygehuset/afdelingen?

Det er langt hurtigere at sætte katheterholderen på end at pakke hånden ind i forbindinger. Så den sparer tid.

Hvilke ressourcer kræver idéen?

Foreløbig har jeg brugt op mod 130.000 kr. af egen lomme for at få lavet en model, fremstillet 3D-tegninger og få et patent.
Skal ideen videre, er det nødvendigt at finde de rette samarbejdspartnere. En sådan kan i øvrigt få tilskud på 50-70 pct. på udgifter til videre udvikling, omkostninger frem til første prototype, afprøvning, herunder brugerundersøgelser og konsulenthonorar ifølge dansk projektrådgivning.

Hvad understøtter at idéen virker?

Jeg har fortalt om ideen og vist den model, jeg har fået fremstillet, til flere fagpersoner, som siger, at det er en god idé.

Er du bekendt med etiske eller juridiske forhindringer?

Nej, ikke efter jeg har fået patent på ideen.

KOMMENTARER (4)

for at skrive en kommentar

Tina Nissen
8. december 2011 kl. 09:36
Tina Nissen
Brugerstatus:  Bruger

INVIA har kontaktet Indkøbsafdelingen i Regionshuset, som har forespurgt relevante producenter af venflons og plastre, om de er interesseret i idéen "venflonkatheterholder". Tilbagemeldingen er, at de ikke er interesseret. Desuden er Indkøbsafdelingens brugergruppe kontaktet og tilbagemeldingen er, at de ikke ser et behov for idéen. På baggrund af tilbagemeldingerne fra producenter og kliniker har INVIA besluttet at afslutte sagen.

INNOVATIONSPANELET - SYD
16. maj 2011 kl. 12:20
INNOVATIONSPANELET - SYD
Brugerstatus:  Bruger

En ekstern virksomhed, med speciale i at føre en god idé frem mod et produkt, har valgt at investere penge i venflon katheterholderen. Virksomheden kontakter i øjeblikket relevante produktionsvirksomheder med henblik på, at lade venflon katheterholderen indgå som nyt produkt i en eksisterende produktion.

INNOVATIONSPANELET - SYD
1. december 2010 kl. 15:25
INNOVATIONSPANELET - SYD
Brugerstatus:  Bruger

Med hjælp fra Welfare Tech Region er der skaffet kontakt til Syddansk Teknologisk Innovation, der i øjeblikket har investeret 80.000 kr. i, sammen med idéhaver, at få lavet en produktvurdering og markedsredegørelse.

Innovationspanelet arbejder ikke videre med sagen på nuværende tidspunkt, men skulle der senere blive brug for hjælp til at afprøve venflonholderen på sygehusene, vil vi gerne hjælpe.

INNOVATIONSPANELET - SYD
2. juli 2010 kl. 10:10
INNOVATIONSPANELET - SYD
Brugerstatus:  Bruger

Ideen er et godt eksempel på et patenterbart projekt, som løser en hverdagssituation på rigtig mange afdelinger.

INVIA har ydet en smule bistand i forhold til en business case, og WelfareTech Region har hjulpet i forhold til kontakter med internationale virksomheder. Det skønnes, at der ikke er behov for yderligere bistand i øjeblikket, men vi står naturligvis til rådighed, hvis behovet skulle opstå.

Jørgen Østergaard
Brugerstatus:
Bruger

Aktiviteter

INVIA
FORSKERPARKEN 10
5230 ODENSE

T: +45 7663 1000
INVIA@REGIONSYDDANMARK.DK

INVIA - MIDT
OLOF PALMES ALLÉ 15
8200 ÅRHUS N

T: +45 7841 0840
INVIA@RM.DK

Abonnér
Abonnér på RSS feed